Du er her: STOF

Viscose

Viscose har en glat overflade og derved også en vis glans og anvendes ofte til kjoler, bluser og nederdele. Denne glans kan dog mindskes ved en matteringsproces. Viscose er et af de råmaterialer, der krøller mest, idet viscosefibret er meget uleastisk. Stoffet er stærkt i tør tilstand men mister cirka halvdelen af sin styrke, når det bliver vådt og bør derfor have en skånsom behandling ved vask. Da selve viscosefibret er forholdsvis glat og der er derved ikke nogle fimrehår, der enten kan holde på varmen eller støde kulde ude.
Viscose er et regeneret kemofiber, der i bund og grund er lavet af træflis. Flisen gennemgår en række kemiske processer, der gør det til en siruplignende vækse, der så bliver lavet til viscosegarnet. Viskosen er oprindelig tiltænkt at ligne silke, men minder dog i dag mere om bomuld. Viscose anses for at været et billigt råmateriale, der fås i mange forskellige kvaliteter. Derudover er modal og cupro videreudviklinger af viscose og de er begge stærkere end viscose, når de bliver våde. Viscose er lige så absorberende og åndbart som bomuld.
Krymp: Ca. 10% hvis ikke viscosen er forbehandlet.

Nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

STOF 2000 © 2010 - 2017
testing it out