Du er her: STOF

Uld

Uldstof findes i flere kvaliteter, såsom kogt uld, uldbouclé eller frakkeuld. Sy selv i lækkert lunt uld, som holder dig varm på kolde dage og er samtidig åndbart. Uld er et animalsk fiber og er i bund og grund ”hår fra får”, men der er også mange andre dyrehår, der kan anvendes til tekstiler. Uld er dyrt, fordi dyrene skal passes og plejes mere end f.eks. planter skal. Derudover er der flere omkostninger og større risiko forbundet med opdrætning af dyr. Til gengæld er uld det eneste råmateriale der fra naturens side er tiltænkt beklædningsformål.
Uldens kvalitet bedømmes ud fra parametrene: Krusethed, finhed, blødhed, antal skæl, smidighed, farve, glans, holdbarhed, elasticitet, længde og ensartethed i stabellængde og tykkelse. Uldens krusethed har for eksempel et større luftindhold mellem fibrene, hvilket giver en stor isoleringsevne.
Uld kan filtre, hvilket både kan være en fordel og en ulempe. Selve uldfibret er dækket af et skællag og når disse skæl bliver varme, våde og bliver gnedet, holder de fast i hinanden. Det er på den måde, at filt bliver fremstillet og kan kaldes en bevidst filtning. Problemet ved uld er dog, at denne filtning også kan ske ved forkert vask.
Uld er det råmateriale med den bedste isoleringsevne. Denne opstår pga. det meget store luftindhold mellem de krusede fibre. Uldfibrene er elastiske og krøller derfor ikke. Uld kan absorbere store mængder fugt uden at føles fugtig. Uld kan derfor også både isolere for varme og kulde. Man kan sagtens have uld på i meget varmt vejre uden at have det for varmt. Uld har lang tørretid pga. den høje absorberingsevne.
Det meste uld skal håndvaskes, vaskes på et uldprogram eller renses – ellers filtrer det. Man kan dog efterbehandle uld, så den kan maskinvaskes ved 40 grader. Uld er sart overfor mølangreb.
Materiale: 100% uld. Krymp: Er meget afhængig af vævningen.
Anvendelse: Frakker, jakker, sweatre, poncho.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

STOF 2000 © 2010 - 2017
testing it out