Du er her: STOF

Bomuld/Bomuldstwill

Bomuld er et naturfibermateriale (vegetabilsk) og er det råmateriale, der tåler mest og har stærk slidstyrke. Det udgør i dag hele 40% af det totale verdensproduktion af tekstilfibre og er et forholdsvist billigt råmateriale. Bomuld kommer fra bomuldsplanten. Når plantens blomstringsperiode er ovre og blomsten falder af, vokser der en frugt ud på størrelse med en valnød. Det er heri, at bomulden er. Når frugten åbner sig og bomulden kommer frem, høstes bomulden og fremstillingen af garnet/tråden – og senere metervaren(stoffet) kan nu så småt begynde. Der kan være stor forskel på bomuldskvaliteten afhængig af det klima, planten er produceret i og ikke mindst hvor lange fibrene er. De længste fibre giver den fineste bomuld. Bomuld har stor evne til at opsuge fugt og er derved meget åndbar. Til gengæld har bomuld også lang tørretid, da det har svært ved at komme af med fugten igen.
Materiale: 100% bomuld. Krymp: Ca. 5-10%.
Bomuld uden stretch anvendes til sengetøj, puder, beklædning. Bomuld med stretch er meget anvendelig til især børnemode og kan anvendes til t-shirts, sweatshirts, joggingtøj, løse bukser og heldragter til både store og små.

Bomuldstwill er et materiale i en variation af kipervævning og har de samme egenskaber og funktionsmuligheder som halvpanama.
Materiale: 100% bomuld. Krymp: Op til 5%. Anvendelse: Bukser, jakker, nederdele og kjoler.

    Vis flere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

STOF 2000 © 2010 - 2017
testing it out